Menu

Børneudviklingstræner

image
Hammel GF Fodbold
22. december 2021 kl. 13:52
HAMMEL GF FODBOLD ANSÆTTER BØRNEUDVIKLINGSTRÆNER
Det er med stor glæde, at Hammel GF fodbold kan præsentere klubbens nye Børneudviklingstræner og Head Of Coaching, Tommy Funch Rasmussen, der er ansat pr. 1.1.2022 i denne nyoprettede stilling.
Tommy skal have særlig tilknytning til holdene fra Poder til U12, hvor han skal være med til at organisere børneholdene, sparre og coache de nuværende trænerteams, og derigennem skabe endnu bedre rammer for pige- og drengefodbolden i Hammel GF.
Ansættelsen af Tommy som Børneudviklingstræner er et led i indførelsen af DBU’s børnestrategi i Hammel GF fodbold.
Tommy er bosat i Hammel, gift med Sara og har 3 aktive børn i Hammel GF fodbold.
Tommy er også træner for Hammel GF 1. holdet på herreseniorsiden, og han er uddannet UEFA B træner.
Hammel GF fodbold ønsker Tommy tillykke med den nye stilling, og klubben har store forventninger til ansættelsen.
Luk