Introduktion

Fodbold i Hammel, har eksisteret siden 1918, og i alle disse år har grundstenen været frivillighed.

Alle der er involveret i klubben er frivillige, det gælder Bestyrelse, sportsudvalg, administration og trænere, ja selv dem der er dommere i vores ungdomsrækker, gør det frivilligt.

Hammel GF Fodbold kan ikke eksistere uden frivillige, og derfor sætter vi stor pris på dem, som giver en hånd med.

VIL DU GIVE EN HÅND MED?

Vi har mange forskellige opgaver i klubben, som kræver hjælp fra de frivillige.

Bestyrelsesarbejde:
Har du de gode ideer, og har lyste til at bestemme hvordan klubben skal udvikle sig, så er der brug for dig i bestyrelsen. Der er typisk møde hver 2. måned

Ungdoms- og Seniorudvalg:
Klubben har forskellige sportslige opgaver og arrangementer. Turneringer og stævner, indefodbold, kurser og træner/holdleder arrangement.

Indefodbold:
Kan du koordinere træningstider og være bindeled mellem trænere og bestyrelsen når der skal spilles indefodbold i hallen på Søndervangskolen og i Hammel Idrætscenter. Vil du hjælpe klubben med at tilmelde holdene til stævner og mesterskaber. Opgaven løber fra september til påske. 

Sponsorudvalg:
Kan du sælge? Sponsorer til klubbens hold (tøj) eller reklamer til vores stadion.

Aalborg City Cup:
Siden Aalborg City Cup opstod har Hammel GF Fodbold været med. Tilmelding af hold, overnatningsfaciliteter, transport og dialog med trænere skal kordineres år efter år.

Ansvarlig for arbejdsdage på Hammel Stadion:
To gange årligt indkaldes der til arbejdsdag på Hammel Stadion. Anlægget, herunder klubhuset, kunstgræsbanen og græsbaneren med mål klargøres til henholdsvis forår og vintersæsonen. Du er den praktiske arbejds-mand/kvinde det for tingene til at ske og sat de fremmødte hjælpere i sving. 
 

Vagter i kantinen:
For at vi kan have åben på alle kampdage, skal der stå frivillige og passer Kantinen. En vagt er typisk på max. 3 timer.

Banemand "Blå mand"
Vil du give en hånd med til løbende oprydning af klubanlægget. Tømme skraldespande. Små reparationen af baneanlæg, klubhus, kunstgræsbanen samt øvrige forfaldende opgaver.  

Træner:
Kunne du tænke dig at være træner for et hold. Klubben hjælper dig i gang.

Holdleder:
Vil du være med til at bakke op om et hold, og give træneren mulighed for at koncentrerer om det sportslige.

Hammel Hestemarked:
Fodboldafdelingen deltager hvert år på Hammel Hestemarked. Der er mange frivillig involveret fra klubben. Vil du bidrage med at samle og finde disse frivillige?

VEO-koordinator:

Vil du være med til at vejlede og guide vores trænere og ledere i brugen af klubbens digitale og automatiske videooptager. Herunder også udlåne og uploade kampene til skyen. 
 
Hvad får klubben ud af mit arbejde?
De penge som klubben tjener på dit friville arbejde, bliver brugt på vores ungdomshold, eller på at forbedre omgivelserne i og omkring vores klubhus.

 

Hvordan bliver jeg frivillig?
Hvis du har lyst til at give en hånd med, så vi kan få flere midler, til at give dit barn eller dig som spiller en gode oplevelser med Hammel GF Fodbold, så tag kontakt til Jesper Balker, eller en af de andre i bestyrelsen, og fortæl hvor du vil være med til at gøre en forskel.