Menu

FLEMMING DRACHMANN HÆDRET

image
Hammel GF Fodbold
31. oktober 2021 kl. 20:40
med æresbande og DBU Jyllands hædersemblem

⚽️🇩🇰 FLEMMING DRACHMANN HÆDRET MED ÆRESBANDE 🇩🇰⚽️

Vi skal tilbage til 1971 og 1981. Årene markerede starten på 50 og 40 års uafbrudt frivilligt arbejde som frivillig træner/leder og kampfordeler fra Flemming Drachmann i Hammel GF Fodbolds tjeneste❗️

Denne uhørte dedikation blev i dag hyldet af mere end 100 fremmødte tilskuere, som i mange forskellige aldre har oplevet Flemmings frivillighed igennem mange år.
De overværede klubbens næstformand , Kasper Krüger, holde en hyldesttale for Flemming, hvorefter Flemming, med besindig overraskelse og stolthed selv indviede sin ståtribune til store klapsalver🎁👏👏
Og ikke nok med det, så bidrog DBU Jylland også til hædringen med tildeling af DBU Jyllands hædersemblem, som tildeles Ledere og trænere, der har gjort sig særligt fortjent ved deres arbejde for fodbolden inden for DBU Jylland eller DBU Jyllands klubber i normalt min. 20 år, og som tidligere har modtaget DBU Jyllands Sølvemblem.
Hammel GF Fodbold siger tak til alle de fremmødte, tak til DBUJylland og TAK til Flemming Drachmann for 50 års tro tjeneste, som heldigvis fortsætte i mange år. For som næstformanden sagde: “Din stilling er uden opsigelsesrettigheder”
Uanset hvad vil Flemming nu altid have sin egen plads på Hammel Stadion, med ligeså godt overblik som han selv har holdt overblikket over alle klubbens kampe i mange år!

Stort tillykke fra hele Hammel GF Fodbold til Flemming.

 

- se også her hvem der gennem tiden er blevet hædrer som aktiv i Hammel GF Fodbold.

Luk