Menu

MESTERLIGT

image U6 Piger
Hammel GF Fodbold
27. februar 2022 kl. 14:34
- Favrskovmesterskaber i indefodbold 2022

Med deltagelse af 20 hold fra U6 til Old Boys var Hammel GF Fodbold igen flot repræsenteret ved dette års Favrskovmesterskaber i indefodbold i Høst-hallen.

Hammel GF Fodbold stillede med følgende hold:
U6 PigerU6 Poder, U9 Drenge 3 hold, U9 Piger, U10 Drenge 2 hold, U11-12 Piger, 
U11 Drenge 2 hold, U12 Drenge 3 hold, U15 Piger, U15 Drenge, U16 Drenge 2 hold og
Old Boys 2 hold.

Følgende hold her meld ind:

U6 piger til Favrskov Mesterskaber.
Træner Steen Rewitz

Første indendørsstævne for pigerne. Det foreløbige resultat af sidste års Prinsessebold. Her samlede vi et hold, af de mest øvede pigespillere. Og som det eneste rene pigehold mod mange rene drengehold, spillede de sig i B-finalen, hvor de meget snævert tabte. Dog lykkelige for 2. pladsen og medaljen.

Virkelig godt gået piger.

U12 piger!
Træner Steen Rewitz

I en meget svær finalepulje formåede U12 pigerne at få en enkelt uafgjort kamp med hjem. De kæmpede og kæmpede og blev bedre kamp for kamp.


U15 Drenge
Holdleder Susanne Norup Egsgaard

U15 drenge fik pokalen med hjem fra Favrskov mesterskabet


U12 Drenge
Træner Karsten Svendsen

Hvis der er mere plads i pokalskabet i klubhuset, så bidrager U12 drengene gerne med en 1. Plads pokal fra favrskovmesterskaberne. To vinder hold, der begge spillede fantastisk og som var superglade for pokalerne.

Og selvfølgelig også en fin bronzemedalje ikke at forglemme.

U9/10 Piger
Træner Jakob Rasmussen

Pokalen kom med hjem, hvor den hører til efter en fremragende indsats af U9/10 pigerne

U15 Piger
Holdleder Laila Boilesen

U15 pigerne tog ubesejrede pokalen med hjem.

U9 drenge - lige ved og næsten næsten
Træner Steen Rewitz
 
I en propfyldt hal med vild god opbakning og stemning stillede U9 drenge med 3 hold til Favrskov Mesterskaberne sent søndag eftermiddag og aften. 
 
Hold 3 nåede semifinalen i B-rækken. I en meget tæt kamp hvor det bølgede det frem og tilbage, måtte de desværre se sig slået. Flot flot spil og virkelig god indsats hold 3!!
 
Hold 2 spillede et fantastisk stævne og nåede finalen i B-rækken. I en meget intens finale måtte de til sidst se sig besejret med 0-1. Stort tillykke med 2. pladsen. 
 
Hold 1 spillede et vildt formidabelt stævne og skulle til sidst spille finale i A-rækken. Her ventede Søften. Efter almindelig og forlænget spilletid stod der 1-1. Så skulle det til sidst afgøres i straffesparkskonkurrence. Desværre var marginalerne mod HGF og spillerne fik en flot flot 2. plads. 
 
Trænerteamet vil gerne sige tak til spillerne og ikke mindst forældre mv for en fantastisk opbakning.



Oldboys A-Rækken

Teamleder Uffe Lund
FC Classic var deltagende til Favrskov mesterskaberne 2022 fredag aften.

De mødte 4 andre rigtig stærke hold, bl.a. Hammels Herre Motionsfodbold.

FC Classic blev suveræne vindere af Oldboys A-Rækken.
4 sejre og 1 uafgjort.

Stort tillykke til Sivsko, Ibrahim, Bettemus, Fjäldræven og Kendis.



Luk