Menu

Drachmann er stemplet ud fra Hammel GF Fodbold for sidste gang

image
Fodboldbestyrelsen
30. november 2023 kl. 12:33
- tak for din store indsats Flemming

Alletiders klubmand Flemming Drachmann stopper efter 43 år som frivillig og kampfordeler i Hammel GF Fodbold. Flemming eller blot ”Drachmann/Dracheren”, har været en del af fodboldklubben i Hammel i årerne 1971 til 2023. Han har i den periode været både pige- og drengetræner. Ungdoms- og seniortræner. Klubleder og kampfordeler. Nu står den så på et velfortjent otium. Dog vil Flemming forsat være frivillig under Hammel Hestemarked.

Klubben takker mange gange for Flemmings tid og store arbejde for klubben gennem de mange år.
Han vil blive savnet som kampfordeler. Klubben har dog fået en ny besætning på hele tre mand på denne post!!!!  som Flemming har været med til at overdrage opgaven som kampfordeler til, også stor tak for det.

Hæder igennem årene til Flemming Drachmann 1971 til 2023:

Flemming Drachmann, DBU Jyllands Hæders Emblem 2021
Flemming Drachmann, Flemming Tribune Æres Bande 2021
Flemming Drachmann, HGF Æresmedlem 2015
Flemming Drachmann, Favrskov Idrætssamvirke, Du gør en forskel pris 2008
Flemming Drachmann, DBU Jyllands sølvemblem 1998
Flemming Drachmann, Hammel-Idrætsprisen 1992
Flemming Drachmann, Gunnar Christensen`s vandrepokal 1992
Flemming Drachmann, HGF´s lederpokal 1990
Flemming Drachmann, DBU Jyllands Sølvnål 1989
Flemming Drachmann, Støtte Klubbens lederpokal 1984 

”Dracher” æret med personlig bande for 50 års tro tjeneste (dbujylland.dk)

God vind fremover til Drachmann, mon ikke man også i fremtiden vil se Flemming i ny og næ til kampe på Hammel Stadion. Han har jo sin plads ved klubhuset – Drachmanns Tribune.

På vegne af fodboldbestyrelsen og Jesper Søndergaard Balker - Fodboldformand 2023 

NB: Da Flemming ikke ønskede det store afskedsarrangement, så takkede formanden og næstformanden Flemming over en privat middag for hans klubarbejde, med overrækkelse af en erindringsbog med små citater og billeder fra Flemmings tid i Hammel GF Fodbold.

Luk