Menu

Vores Børneudviklingstræner takker af

image
Fodboldbestyrelsen
29. november 2023 kl. 10:29
Hammel GF Fodbold takker Tobias Nielsen for hans indsats som Børneudviklingstræner.

Det er med beklagelse, at Hammel GF Fodbold må sige farvel til Tobias Nielsen som klubbens Børneudviklingstræner.

Tobias tiltrådte opgaven for et år siden og har siden bidraget med bl.a. sparring og træningsøvelser for holdene fra Poder til U12 samt arrangeret trænerkursus i klubben.

Tobias der til dagligt bor i Bjerringbro sammen med sin kæreste, har ikke længere kunnet finde den nødvendige tid til både job og opgaven som Børneudviklingstræner i Hammel.

Ansættelsen af Tobias som Børneudviklingstræner var et led i indførelsen af DBU’s børnestrategi i Hammel GF Fodbold og Tobias har med egne ideer og med nye inputs bygge på det arbejde, som klubbens tidligere Børneudviklingstræner og Head Of Coaching, Tommy Funch Rasmussen påbegyndte i 2022.

Bestyrelsen vil i de kommende måneder se på opgaveindholdet og hører gerne fra alle omkring klubben om inputs til det fremtidige hverv, i at have en Børneudviklingstræner tilknyttet klubben.

Går du med drømmen om at blive Børneudviklingstræner i Hammel, så er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen og komme med dit tilbud.

Hammel GF Fodbold ønsker Tobias alt det bedste fremover og tak for ”indsparket”.

 

Læs mere om Hammel GF Fodbolds børnepolitik her

Luk